Gældende fra den 15. september 2025 bliver Papiruld Odsherred ApS til PO Isolering ApS

Efter en årrække med navnet Papiruld Odsherred ApS (siden 2016) tager virksomheden nu et nyt skridt og skifter navn til PO Isolering ApS. Navneskiftet markerer en naturlig udvikling og afspejler både virksomhedens bredere arbejdsområde og ønsket om at kommunikere mere klart til kunder og samarbejdspartnere.

Virksomheden har altid haft en tydelig mission: at levere eƯektiv isolering med fokus på ansvarlige materialer og løsninger. Men med tiden begyndte firmanavnet at føles som en begrænsning.

Vi oplevede, at folk troede, vi kun arbejdede lokalt eller udelukkende med Papiruld,” fortæller Flemming Højenvang, entrepriseleder og tidligere ejer af virksomheden. Han har været en central drivkraft siden virksomhedens begyndelse og har mere end 24 års erfaring i branchen.
Flemming regnes som en pioner inden for indblæst isolering – særligt når det gælder biogene materialer – og har med sin faglige indsigt og praktiske tilgang været med til at præge udviklingen af energieffektive løsninger i Danmark.

Men i virkeligheden dækker vi store dele af Sjælland – inklusiv København – og tilbyder, udover Papiruld, også Træuld og glasuld, alt efter hvad kunden ønsker, og hvad der er bedst til den givne opgave. Derfor var det tid til et navn, der matcher den virkelighed, vi arbejder i.

Nviro-samarbejde

Vores tætte samarbejde med Nviro fortsætter uændret. Vi er blandt Nviros udvalgte certificerede isolatører og samtidig en af deres største kunder. Vi udfører isoleringsopgaver for både erhverv og private. “Vi arbejder fortsat tæt sammen med Nviros pålidelige eksperter, der har mange års erfaring og dyb viden om isolering, og vi er blandt deres største aftagere af ISOCELL papiruld,” fortæller Flemming Højenvang.

Autorisation som Isover-indblæser

I forbindelse med navneskiftet er PO Isolering ApS blevet autoriseret Isover-indblæser. Isover producerer glasuld i Danmark i højeste kvalitet og er en del af den internationale koncern Saint-Gobain. Autorisationen betyder, at vi nu tilbyder indblæsning af Isover-isoleringsprodukter, hvilket udvider vores sortiment og giver kunderne endnu flere valgmuligheder. Det styrker samtidig vores position som leverandør af fremtidssikrede og energieffektive isoleringsløsninger – både til nybyggeri og renovering.

Vi har valgt et navn, der afspejler den faglige bredde og fleksibilitet, vi står for i dag – med fokus på bæredygtige løsninger i valget af materialer. Samtidig lægger vi vægt på en fair og ansvarlig tilgang til både opgaver, kunder og medarbejdere, hvor ordentlighed og kvalitet går hånd i hånd.

Navnet er nyt – men alt det vigtige er uændret: samme ejerskab, samme dygtige medarbejdere og samme høje faglige standarder. PO Isolering står klar til at fortsætte arbejdet – nu med et navn, der rummer hele virksomhedens udvikling og fremtid.